Træværksted

Værkstedscentret Tårnfalkevej

Træværkstedet

Kan du lide at arbejde med træ – eller er du nysgerrig på værktøj og maskiner?
På træværkstedet lærer du at arbejde med træ i et roligt og sikkert tempo. Du får lov til at bruge rigtigt værktøj og maskiner, og vi øver os sammen, skridt for skridt.

Du lærer at bruge håndværktøj og maskiner på en sikker måde, arbejde med drejebænk, lave enkle produkter som fx serveringsbakker, og måle, slibe og samle træ

Træværkstedet handler om ro, fordybelse og stoltheden ved at skabe noget med dine egne hænder

På Værkstedscentret Tårnfalkevej VCT bliver du undervist af professionelt uddannede fagfolk, som indenfor hvert deres felt, kan tilbyde deres faglige sparring omkring dine drømme for fremtiden.

Du kan starte med det samme

Der er løbende optag på
Værkstedscentret Tårnfalkevej VCT. Det betyder du kan starte med det samme, hele året.

Hvis du syntes det lyder som en spændende mulighed, kan du kontakte din sagsbehandler. De vil kunne rådgive og vejlede dig omkring VCT og sætte dig i kontakt med vejleder.