Sejlads -og vandaktiviteter

Værkstedscentret Tårnfalkevej

Har du lyst til at lære at sejle?

Har du saltvand i blodet og har du lyst til at lære at sejle, så er dette hold måske noget for dig. Her har du mulighed for at erhverve dig et speedbådscertifikat og lære at sejle med speedbåd.

Har du mod på at lære at sejle med sejl, så har vi to sejlbåde som vi bruger som elevbåde. Her er der også mulighed for at erhverve sig et duelighedsbevis.

Du kan også deltage uden at erhverve beviserne, så er du med på vandet sammen med de andre.

Er vandet varmt, kan vi godt finde på at hoppe i, er der fisk prøver vi at fange dem.

Instruktør

På Værkstedscentret Tårnfalkevej VCT bliver du undervist af professionelt uddannede fagfolk, som indenfor hvert deres felt, kan tilbyde deres faglige sparring omkring dine drømme for fremtiden.

Du kan starte med det samme

Der er løbende optag på VCT. Det betyder du kan starte med det samme, hele året.

Hvis du syntes det lyder som en spændende mulighed, kan du kontakte din sagsbehandler. De vil kunne rådgive og vejlede dig omkring VCT og sætte dig i kontakt med vejleder.