E-Sports Værkstedet
På esportsværkstedet bruger vi alt vores energi på at dygtiggøre os til de store esportstitler.
På nuværende tidspunkt har undervisningen udgangspunkt i spiltitlerne : League of Legends, Valorant ogpå sigt andre titler som Counter-Strike.
Arbejdet på esportsværkstedet indebærer i særdeleshed at udvikle vores strategiske forståen, samt at arbejde med vores kommunikation – dette gælder både i de pressede in-game situationer, men i lige så høj grad i vores pre-game strategimøder og post-game reviews af kampene.
E-sport er for alle, man skal ikke have forudgående erfaring for at kunne deltage.
Tonen er venskabelig og hyggelig, men vi arbejder med udgangspunkt i esportens ideal om altid at spille for at vinde, og at vi har noget værdifuldt at lære fra både vores tabte og vundne kampe.
Vi arbejder ud fra en holistisk tilgang om det at være esports-atlet, hvorfor vi gerne i tale sætter vigtigheden af gode spise – , drikke- og søvnvaner for at kunne yde sit bedste.
Underviseren på holdet er tidligere professionel i spillet League of Legends, og samtidigt uddannet folkeskolelærer – man kan derfor forvente en god blanding af teoretisk spilviden, og pædagogisk ekspertise til at imødekomme ethvert behov.
Fagligt fællesskab
Det faglige fællesskab er et vigtigt fokus i IT, fordi vi anerkender, at der er en opfattelse af computerverdenen som et interessefelt med en øget risiko for social isolation. Det gør vi ved at skabe bæredygtige interessefællesskaber, hvor du som kursist i høj grad er med til at forme indholdet i det, vi beskæftiger os med. Du kan både lære til dig og fra dig i de trygge rammer, som holdets instruktør har viden og erfaring i at skabe.
Vi laver løbende vurderinger af det faglige niveau, så vi sikrer os, at opgaverne er afstemt med dine evner og dine udfordringer – og vi hjælper dig med at opnå kompetencer, som kan være adgangsgivende på uddannelse og i arbejde.
Der er ingen krav til, hvad du skal kunne, inden du starter – det er noget, vi planlægger sammen.
På Værkstedscentret Tårnfalkevej VCT bliver du undervist af professionelt uddannede fagfolk, som indenfor hvert deres felt, kan tilbyde deres faglige sparring omkring dine drømme for fremtiden.
Du kan starte med det samme
Der er løbende optag på VCT. Det betyder du kan starte med det samme, hele året.
Hvis du syntes det lyder som en spændende mulighed, kan du kontakte din sagsbehandler. De vil kunne rådgive og vejlede dig omkring VCT og sætte dig i kontakt med vejleder.